Guide: Hvordan vælger jeg en gaming mus?

I denne guide kommer vi ind på de overvejelser, du skal gøre dig, når du vil finde den mus, der passer bedst til dig. Man kan sagtens finde en billig mus, der får markøren til at bevæge sig på skærmen, og det vil ofte være fint til at begå sig i browsers og andet alment brug, men når man spiller computerspil, så er der en verden til forskel. Hvis man har spillet med en dårlig mus gennem længere tid og så prøver en kvalitetsmus, så går man aldrig tilbage - og det er der gode grunde til. De grunde forsøger vi at afdække her.

I denne guide gennemgår vi nemlig de facetter ved mus, der virkelig kan gøre en forskel for din gamingpræstation og ergonomi. I blogindlægget gennemgår vi følgende:

• Greb
• Størrelse
• Vægt
• Sensortype
• Kablet vs. trådløs
• Følsomhed
• Responstid

Hvordan fungerer en mus?

Inde i en mus sidder der en lille pære, der sender laserlys eller infrarødt lys ud. Lyskilden oplyser et lille område nedenunder fra en skæv vinkel, så kontrasten mellem overfladeteksturens højde- og lavdepunkter udpensles.

Det oplyste stykke opsnappes derefter af en kamerasensor, der tager tusindvis af billeder i sekundet og sender dem videre til en mikrochip, der øjeblikkeligt analyserer forskellen imellem dem for at udregne hvilken retning, musen har bevæget sig.

Hvilket greb (grip) har du?

Før vi kommer ind på selve specifikationerne ved mus, er det en god idé at finde ud af, hvilket grip du har, da forskellige mus er bedre egnet til forskellige grips. Der findes overordnet set tre måder at holde en mus på, og der er ikke enighed om, at en af dem skulle være bedre. Det handler om personlig stil, vane og præference.

De tre typer grips hedder palm, claw og tip (håndflade, klo og fingerspids), og de har hver især fordele og ulemper. Man kan også sagtens have et grip, der er en kombination af de andre.

Prøv at få en ven til at optage din hånd, når du spiller, eller sæt din telefon i en vinkel, så du kan se det efterfølgende. Det er nemlig ikke altid lige let at analysere sit eget grip, når man aktivt sidder og tænker på det.

Musens størrelse

Hvis en professionel Counter-Strike spiller med en generisk mus skal op imod en oldemor med den nyeste Razer, ja så vil gørelsen nok være afgørende, men med det sagt så har musens størrelse og form altså stor betydning.

Hvis din mus er for stor eller lille til din hånd, vil du gennem længere tids brug anstrenge dig mere end nødvendigt. En god tommelfingerregel er, at du skal lede efter en mus, der er ca. 60 % så stor som din hånd. Simpelt, ikke?

Hvis du måler din hånd som vist på nedenstående billede, vil den være ca. dobbelt så lang, som den er bred. Hvis din hånd lader til at være ude af proportioner, så skal du ikke tænke så meget over, at du er en besynderlig mutant. Læg derimod dit fokus på at finde en mellemvej, og at musens bredde for det meste er vigtigere end længden!

Der findes forskellige hjemmesider, hvor man kan plotte sine mål ind og få anbefalet en musestørrelse og/eller endda en specifik mus. For eksempel denne her: https://www.rocketjumpninja.com/mouse-search

Musens vægt

Det er også en smagssag, hvor meget din mus bør veje.

Overordnet set er en let mus kombineret med lav følsomhed mere populært til skydespil. Her kan du lave større armbevægelser og opnå bedre præcision – på den bekostning at du læggere mere energi i bevægelserne.

Til strategispil foretrækker de fleste en tung mus med høj følsomhed. Her laves ikke så store armbevægelser, men der klikkes til gengæld enormt meget.

Udover spiltypen passer en let mus generelt bedre til dem, der bruger håndleddet til at bevæge musen, og en tung mus passer bedre til dem, der bruger armen.

Der er ikke et endegyldigt svar på, hvornår en mus er let eller tung, men i grove træk vil en vægt på over 110 gram betragtes som tung, mens en vægt på 60 gram og under vil betragtes som let. Vejer en mus mellem de to, har den en medium vægt.

Bemærk at der findes gaming mus, hvor man selv kan justere vægten.

Musens sensortype: optisk vs laser

Der skildres generelt mellem optiske sensorer og lasersensorer, hvilket er mærkeligt, da begge typer gør brug af optik til at foretage målinger. Forskellen ligger i den type lys, de sender ud. I lang tid var laser bedre og dyrere, men den optiske sensor, som oftest bruger infrarødt lys fra en LED-pære, har udviklet sig enormt i de seneste år.

Lasersensoren virker på reflektive overflader som fx et glasbord eller et bord med behandlet træ, men dette er irrelevant for de fleste gamere, da musen oftest hører hjemme på sin faste plads med en musemåtte nedenunder.

Lasermusen er altså mere alsidig og mere præcis, men denne ekstreme præcision kan faktisk være en ulempe. En lasersensor får mere information ind end en optisk sensor, da dens lys gennemsyrer underlagets struktur, hvor en optisk mus kun kigger på overfladen.

Så når du fx bare vil bevæge din lasermus til siden, kan det resultere i, at din markør hopper lidt op og ned på skærmen. Dette problem opstår på bløde musemåtter, da stof har mange huller i overfladen. På hårde måtter fungerer lasermus upåklageligt.

Kablet vs. trådløs mus

Mange gamere vil ikke røre en trådløs mus med en ildtang. Når et signal skal sendes gennem luftbølger, vil det af og til blive afbrudt meget kort – ligesom med WiFi ift. Ethernet – og som I ved, kan et kvart sekund snildt gøre forskellen mellem liv og død. Er musen ved at løbe tør for batteri, vil dette forekomme oftere. Trådløse mus er altså lidt mere besværlige i den forstand, at man skal huske at lade dem op, når man ikke gamer. Med det sagt så kan en trådløs mus være praktisk på mange andre måder, der sagtens kan overskygge dens mangler.

En anden faktor er input lag. Signalet sendes simpelthen ikke helt så hurtigt gennem luften som gennem en ledning, så ens klik og bevægelse registreres nogle millisekunder senere. I virkelighedens verden er forskellen dog så minimal , at du aldrig vil lægge mærke til det, hvis du bruger en kvalitetsmus.

Man kan også få mus, hvor ledningen kan afmonteres. Det er sgu da smart.

DPI/CPI (Følsomhed)

De to forkortelser står for Dots/Counts Per (Linear) Inch. De betegner, hvor mange pixels markøren bevæger sig på skærmen, når musen flyttes en tomme (2,54 cm) i den virkelige verden. DPI/CPI afhænger derfor også af din skærms opløsning.

Viser din skærm 1920 pixels horisontalt (Full HD), vil en DPI på 2000 altså betyde, at markøren bevæger sig ca. fra ende til anden, når du bevæger musen en tomme. Er DPI’en sat til 1000, vil det kræve to tommers bevægelse.

Hvis din DPI er høj, vil markøren simpelthen bevæge sig længere, når du flytter musen – din mus vil altså være mere følsom.

Ligesom ”optisk sensor” egentlig ikke er en passende betegnelse, så er DPI faktisk heller ikke den bedst passende måleenhed. DPI har at gøre med antallet af pixels på skærmen, mens CPI betyder, hvor mange inddelinger musen laver, når den registrerer bevægelse.

Selvom man kan få gaming mus med over 25000 DPI, så er det i de flestes tilfælde ligegyldigt, da musen vil være følsom i en sådan grad, at man ikke kan kontrollere den. De fleste benytter sig blot af en DPI mellem 400 og 1600. Med det sagt så er en høj DPI en god indikator for en sensor med høj præcision.

Musens polling rate (responstid)

Denne måleenhed fortæller, hvor mange gange musen sender dens data videre til PC’en. Med en polling rate på 1000 Hz rapporterer musen altså til computeren tusind gange i sekundet.

En ganske almindelig mus har oftest en polling rate på 125 Hz, mens gaming mus kan komme helt op på 8000 Hz.

Det er vigtigt, at din skærm kan følge med din mus. Hvis din skærm har en opdateringsfrekvens (refresh rate) på 240 Hz, vil du fornemme, at din mus ikke har en glidende bevægelse, hvis den har en lavere polling rate.

Afslutning

Du er nu blevet indført i betydningen af de forskellige musespecifikationer, og du er nu bedre klædt på til næste gang, du skal beslutte dig for en ny gaming mus. Du skal naturligvis vælge en mus af anstændig kvalitet, men derudover handler det mest af alt om præference.

Der findes ikke så mange mus specifikt til venstrehåndede, men de er derude. Du kan til gengældt nemt finde symmetriske (også kaldet ambidekstrale) mus, der fungerer til begge hænder.

Hvis du vil nørde mere om mus, kan du også kigge nærmere på følgende: materialer, acceleration, angle snapping, lift off distance, jitter og pixel walk.